Åbn artikel i ny fane
Gå til kommentarer

Ung Chat

Det ugentlige event i Højhuset: Ung Chat fortsætter planmæssigt, men stadig med lav deltagelse.

Denne søndag var der helt tomt i rummet lige indtil kl. 19.00, hvor The Charmed One loggede ind. Hun konstaterede, at der kun var 2 online og sagde, at hun ville bede Helle om at reklamere for eventet. Derefter undredede hun sig over hvor hendes medvært: ThaKofoed var henne og fortalte, at hun ikke havde hørt fra ham. Der var nogen i rummet, som havde bemærket, at ThaKofoed havde været meget online i løbet af dagen.

Nico Pigo var hurtig til at reklamere i Højhusets rum, så der kom aktivitet og gang i Ung Chat. På et øjeblik var der pludselig 19 brugere i rummet.

Ingen belønning for at stifte Ung Chat
Elite Stener spurgte The Charmed One om hun havde fået nogen form for belønning for at stifte Ung Chat. Det svarede hun nej til. Elite Stener troede, at hun havde fået en BG, ligesom HH-avisejerne får, men det var altså ikke tilfældet. Det kan være det kommer senere.

En god weekend?
The Charmed One spurgte de 12 i rummet, om de har haft en god weekend. Cheddar Bob fortalte, at han havde haft en fantastisk weekend, for han har stenet NS i mindst 8 timer. Nico Pigo fortalte, at han har holdt 13-års fødselsdag.

Det resulterede i en bygeregn af oplysninger omkring fødselsdage. Hvor lang tid siden eller hvor lang tid der er til næste fødselsdag og hvad man havde fået i gave eller ønsker sig.

Lillebror
Nico Pigo fortalte, at hans lillebror var syg af læukemi. Han undskyldte udtrykket men sagde, at han synes kræft er en lortesygdom. Cheddar Bob sagde, at hans lillebror bare er irriterende, men tilføjede, at han troede nu ikke at det var en sygdom.

Støt brysterne
I fortsættelse af snakken om kræft, blev der snakket om "Støt brysterne" kampagnen, altså den kampagne hvor man kan købe lyserøde armbånd og derved give penge til kampagnen og vise sin støtte ved at bære armbåndet. Headshot fortalte, at hans venindes mor døde af brystkræft og synes at man skulle købe armbåndet, selvom det koster 25 kr.

Ung Chat
Nico pigo spurgte, om der er kø til Ung Chat rummet. The Charmed One svarede, at kø-systemet er taget fra.

Der var flere som synes det var synd, at der ikke var flere der deltager i Ung Chat. Nico Pigo tilbød at reklamere for eventet hver søndag. The Charmed One ville gerne have Viceværten til at reklamere på forsiden.

Headshot synes ThaKofoed er tarvelig og opfordrede The Charmed One til at få ham til at gøre en indsats for Ung Chat. The Charmed One svarede, at hun ikke vil bede ham om noget, det må han selv bestemme.

Jul
Nickkk spurgte, om der var nogen der glæder sig til jul. The Charmed One svarede, at hun ikke har noget at glæde sig til, fordi hun ikke holder jul, pga. hun er muslim. Der var andre i Ung Chat som glædede sig til jul, selvom der stadig er lang tid til.

Ramadan
Det ledte snakken hen på Ramadan. The Charmed One fortalte, at de holder Ramadan, men de faster ikke. Hun kunne ikke lige huske tidspunktet for Ramadan, men mente at det var i sidste måned for fasten sluttede den 1.

Blå zone oldtimes
Da Ung Chat havde varet i ca. ½ time, kom der pludselig en pigebruger ind i rummet, kritiserede emnet og gik videre til Blå Zone. Endnu en bruger kom ind i Ung Chat og opfordrede til at gå til Blå Zone, hvorefter han gik til Blå Zone. Efterfølgende kom en tredie bruger ind og råbte "BLÅ ZONE OLDTIMES" og "GÅ TIL BLÅ ZONE @@@" inden han fortsatte til Blå zone.

Det viste sig senere at der er startet en ny trend i Højhuset. Der er nogle brugere som vil sørge for at holde gang i chatten i Blå Zone af respekt for de gamle dage i Højhuset. Se billeder derfra i slutningen af denne artikel.

Udtynding
Da klokken nærmede sig 19.40 var der næsten ingen tilbage i Ung Chat. The Charmed One spurgte om der var andre der var trætte og sagde derefter at hun kedede sig. Heldigvis kom ser ind i rummet og satte gang i snakken igen ved at spørge om der var forberedt emner denne gang og tilføjede "eller venter vi bare på at NsE dukker op". The Charmed One mente at der nok var mere gang i NsE end i hende.

Ser gjorde et ihærdigt forsøg på at få gang i snakken og spurgte de 4 i rummet, hvilken slags musik de hører. Der var ikke den store respons - "det er forskelligt" blev der blot svaret.

Nettrusler
Pludselig spurgte The Charmed One, hvad Headshot synes om nettrusler og supplerede med at sige, at folk aldrig giver truslen face to face. Headshot svarede, at han synes man skal ignorere hinanden i stedet for at ”køre den så langt ud” at det ender med trusler og tilføjede, at folk der truer andre, selv har et problem. Han fortalte også at der er en indisk pige der har taget sit eget liv pga. nettrusler. Der var delte meninger omkring om det er bedre eller mindre alvorligt at true URL end IRL. Ser forklarede hvordan han ser forskellen: Trusler IRL ender med at de skyder/dræber hinanden, trusler URL ender med at den ene skider i bukserne. Anglo havde en anden mening: Bliver man truet IRL så løber de fleste men sker det URL, så svarer man igen.

Træt
Kl. ca. 20.15 fortalte The Charmed One igen at hun var træt. Hun sagde ”har lyst til at sove”. Hr dum spurgte om han måtte komme med i hendes seng. Hr dum fik hurtigt svar ”er du for lille til” og sagde at hun er 87 år, da han spurgte hvor gammel hun er.

Gaderæs
Anglo og Headshot havde nogle gode diskussioner denne aften. Blandt andet også om gaderæs. Der var delte meninger om hvorvidt man kører gaderæs fordi man har for mange penge, eller fordi det er sjovt.

Snakken fortsatte derefter om biler. The Charmed One fortalte, at hendes kæreste altid spiller smart med hans biler men han tør ikke køre gaderæs.

NsExtra
Da NsExtras crew var færdige med redaktionsmødet, kl. 20.25 deltog de fleste i Ung Chat. Derved blev antallet fordoblet på et øjeblik.

Der kom hurtigt gang i snakken og mange respekterede ikke rummets regler om kun at snakke om IRL emner. Der blev snakket om løst og fast med hinanden om forskellige ting. Blandt andet blev Tinass spurgt om problemer med garderoben og der blev inviteret til modekon.

Der var ingen der styrede chatten, så den fortsatte løst i ca. 10 minutter.

The Charmed One har forladt chatten
Merve var usædvanlig stille de 10 minutter hvor der blev snakket om HH.

Kl. 20.30 loggede hun af chatten pga. inaktivitet.

Der var ingen som forventede at hun ville vende tilbage, for hun havde jo gjort opmærksom på at hun var træt idag.

Valg i USA
Emnet faldt også på det Amerikanske valg, der er det hele store samtaleemne i medierne i øjeblikket. Der var delte meninger omkring valget blandt de online i Ung Chat og også om man skulle interessere sig for det.

Kommende celebchats
Da Ung Chat værterne alligevel ikke var tilstede i rummet, så kunne vi jo selv vælge vores emner. Jeg spurgte derfor, om folks mening vedr. de annoncerede celebchats der snart bliver afholdt i Højhuset. Folk var ikke så begejstrede for Basim, men der var flere som glædede sig til gensyn med Carpark North.

Tøjsjov
De sidste 5 minutter af Ung Chat-tiden denne søndag gik med udklædning/efterligning af kendte.

Da de 2 timer var ved at være gået, var der igen tyndet ud i antallet af chattere i rummet. Jeg sagde pænt godnat til de 8 i rummet.

Blå zone
Inden jeg loggede helt ud af Højhuset, kiggede jeg lige ind forbi i Blå zone. Det var en stor kontrast at se, at der næsten var fyldt op i rummet. Det viste sig hurtigt, at emnerne her var helt anderledes og tonen meget mere hård, end vi er vant til i Ung Chat.

De toneangivende kræfter i rummet var Ervin og DumBasss.

Som du kan se af billederne her til højre (hold musen over for at se det andet billede) så var der gang i chatten i Blå zone.

Der blev talt om mange forskellige ting, og der var ikke rigtig nogen styring af emnerne.

Det skal også nævnes, at der også var god snak og masser af aktivitet i rummet, som især handlede om det nye samtaleemne: Oldschool tilbage i HH.

Hacker
Ervin fortalte, at han har haft kontakt med Viceværten for at få åbnet 36 igen - retro Møbelbiks. Han fortalte grinende, at han havde truet hende for at få sit forslag igennem, som du kan se på billedet her til højre.

Jeg fik hurtigt nok af tonen i samtalerne, så jeg loggede af.


Pøj pøj med oldschool-projektet til jer.

Skrevet af Pihe
23:14 6.11.2008


Du skal være logget ind for at kunne skrive her...

 Sarah - tidligere ansat på NsExtra
Det er dejligt at se, at nogen tager initiativ til at samle brugerne for at chatte - Respekt til blandt andet Merve. Det er ærgerligt, at der ikke er flere, som vil deltage. Det skyldes muligvis, at det ikke er Helle selv, som styrer det. En meget god og dækkende artikel. De gamle NS-tider vender desværre ikke tilbage (et interval fra 1998 - 2002/2004). Men alligevel forhindrer det ikke, at nogen forsøger - Hvad med at skabe en 2008-tid?
 17:31 8.11.2008

 NetZ
5/5 til dig Pia.
 13:45 8.11.2008

 NetZ
Hvad Grafik.gif dog ikke kan gøre ved de stakkels mennesker. *SUK*
 13:41 8.11.2008

 NetZ
Må nok tilstå at det der #31 chilling giver jeg ikke en skid for. Den eneste grund til at det blev oprettet er pga. ham klovnen som forørvrigt nakkede alle folks ting (eksklusiv mig) elsker at folk R**slikker ham. (Min mening). Det er vel nok en syg verden vi lever i?! Trist. :/
 13:40 8.11.2008

 Nico Pigo
Flot flot flot... God artikel du fik lavet Pihe.. Jeg syntes du fik det hele med, og godt du fik "Blå Zone" med. Du kan bare det der.. 5/5 men ville give 100 ud af 5 hvis man kunne
 09:54 8.11.2008

 Max 4ever
God artikkel.. ønsker bare lidt snak om #31 chilling.. da den klub kom før BZ.. BZ tog intiativ efter at have set #31 Chilling Men selvfølgelig skal de også have opmærksomhed
 15:38 7.11.2008

 Anders er julemanden
God artikel! Og jeg må sige at jeg altid bliver citeret så godt Ser forklarede hvordan han ser forskellen: Trusler IRL ender med at de skyder/dræber hinanden, trusler URL ender med at den ene skider i bukserne." Fnis.. 5/5
 07:50 7.11.2008