Åbn artikel i ny fane
Gå til kommentarer

Pyjamasparty med Viceværten og Miss Sales i HH


Viceværten Cecilie havde igen i dag inviteret til tøsesnak i pigeværelset. Denne gang skulle det være et pyjamasparty.

Pyamas i 2 farver
Derfor kunne man købe pyjamas til sin Højhusbruger med SMS-betaling i Pigeværelsets butik, inden tøsesnakken begyndte.

Der bliver solgt 2 slags pyjamas i Pigeværelsets butik: En lyserød og en lyseblå. Det var dog ikke et krav at man havde pyjamas på for at kunne deltage i eventen. Det eneste krav var, at man var logget ind på en pigebruger, ligesom sidste fredag, til den første pigekomsammen i Højhuset.



Sidste chance for at købe Pige BG version 1
Denne gang var der tekniske problemer da chatten skulle starte. ToraTora dukkede op i pigeværelset kort før kl. 16.00 og snakkede lidt med brugerne. Han fortalte, det var sidste chance for at købe den nuværende baggrund i Pigeværelset, for der var opdatering på vej til butikken.

Kun for piger
Derefter fortalte han at drenge ikke ville kunne deltage i pyjamaspartyet, for det er kun for piger. Det var der naturligvis nogle drenge der var utilfredse med, men pludselig blev alle smidt ud af rummet og vi landede i Lobby.







ToraTora undskylder
ToraTora stod pludselig i Sikker Chat og jeg gik over til ham for at undersøge hvad der foregik.

ToraTora blev overfaldet med masser af spørgsmål om hvad der var sket og han undskyldte og fortalte, at de havde nogle tekniske vanskeligheder. Han skulle bare koordinere noget med Vice forklarede han.

Der gik noget tid før det var muligt at komme ind i Pigevælset. Det fremgik i Højhusets elevator, at der var 1 online i rummet, men ingen andre kunne komme ind. En pop-up fortalte, at man skulle være pige for at kunne komme ind, når man valgte at gå til Pigeværelset i elevatoren. Det var meget underligt.

Pigeværelset forsvandt derefter fra elevatoren. ToraTora fortalte at man skulle bare skrive /goto 60. Det virkede dog ikke. Klokken 15.10 var der stadig ikke noget pigeværelse i elevatoren. Viceværten loggede af og folk undrede sig højlydt.


Der gik dog ikke så længe før viceværten kom online igen og det lykkedes mig, at komme ind i pigeværelset ved at gå hen til hende, ved at klikke på foden i hendes brugerinfo. Hvornår pigeværelset kom i elevatoren igen er derfor uafklaret for mig. På det tidspunkt var der allerede fyldt op i pigeværelset og kø til at komme ind i rummet. Viceværten undskyldte de tekniske vanskeligheder og chatten begyndte.

Ny BG i Pigeværelset
Pigeværelset var blevet indrettet med ny baggrund, som var sat til salg i butikken sammen med pyjamassalget. Den nye baggrund er holdt i lyserøde farver og er utroligt flot designet. Viceværten fortalte at "Mikkel havde brugt 100 år på at få den flot" og jeg synes at han skal have ros for sit arbejde.

Einstein, udklædt som Frankenstein-monster, var inde og kigge lige inden pyjamaspartyet begyndte. Han blev dog hurtigt genkendt og forlod rummet igen.

Viceværten og Miss Sales
Denne gang var begge de kvindelige superbrugere repræsenteret. Viceværten startede med at stå øverst i rummet, på det låste felt i sengen og blev tilbudt en plads i sengen, men valgte at flytte sig ned på siden af rummet i stedet.

Miss Sales var klædt i det nye SMS tøj, "British top" som man kunne købe i pigebutikken sidste uge og Viceværten var klædt i det almindelige lilla viceværtsoutfit.

De 2 superbrugere var i højt humør og svarede på alle de spørgsmål de kunne nå og alligevel var der nogle som brokkede sig over ikke at få svar.

Ligesom sidste fredag var der høj aktivitet og masser af gang i pigesnakken.

På spørgsmålet om Cecilie har en yndlingsavis svarede hun at det har hun ikke og spurgte i stedet pigerne i rummet om, hvilken avis de synes der er bedst. Det var der selvfølgelig delte meninger om.

Bryllupstema afsløres næste uge
Denne gang blev der snakket meget om NK (netkæreste) og kærester og også om den forestående annoncerede begivenhed: NK bryllup i HH. Der var mange som ville vide om man vil kunne købe bryllupskjole eller om det kun er de 2 som bliver gift der vil få tøjet til deres højhusbruger.

Viceværten kunne ikke sige så meget om brylluppet endnu, men fortalte at vi ville få mere info næste uge om det kommende bryllupstema.

Tøsesnak
Der var en del af pigebrugerne som klagede over ændringen i level og butikker, men Cecile bad om at skifte emne med kommentaren: "Jeg gider ikke snakke levels, det gør vi hver dag" og opfordrede til at lade emnerne være tøsesnak. Miss Sales fik ros for at have givet en trøstegave, til en som havde mistet sin NK, som det fremgår af billedet.

Næste fredag bliver emnet NK
Viceværten afslørede at næste fredagskomsammen ville handle om NK og at den vil være forbeholdt brugere som har en NK i Højhuset. Det betød, at pigerne tog hul på emnet og snakkede meget om hvordan deres erfaringer med NK i Højhuset har været. De fortalte hvor mange de har haft og hvordan det er, at være NK med en man kender fra chatten i Højhuset. Jeg gætter på at en del af dem i rummet var drenge, for det var nogle vilde historier de kunne fortælle om "deres" NK.

IRL møde
Viceværten spurgte om der var nogen af pigerne som havde mødt deres NK i virkeligheden. Det var der naturligvis nogen der havde og fortalte at det var gået godt. Viceværten advarede derefter pigerne om, altid at mødes et sted med mange mennesker.

Flere af pigerne spurgte til næste fredags event. Cecilie fortalte at man skal have en NK for at kunne deltage i snakken på fredag og det var tydeligt at der var mange af de fremmødte, der glædede sig til at fortsætte NK-snakken på den næste pigekomsammen i Højhuset.






Mere om Cecilie
Vi fik også lidt mere at vide om Cecilie denne gang. Hun fortalte at hun engang har mødt hele FC Barcelonas fodboldhold og at hun går til salsa.

Vil man vide mere om vores nye vicevært kan man klikke ind på Cecilies private hjemmeside. Her finder vi også billeder af vores smukke vicevært og meget andet.

Der var en som spurgte Cecilie om hun ikke synes hendes avatar så for gammel og kedelig ud. Cecilie svarede at hun var glad for at hun ikke ser sådan ud IRL, men at hun synes den var okay.

Masser af kærestespørgsmål
Interessen for de 2 kvindelige superbrugere var intens og de måtte svare på om de havde NK og kæreste, det var der dog ingen af dem der havde lige i øjeblikket.

Der var endda en som spurgte Cecilie, om hun er kæreste med Mikkel (Einstein). Cecilie svarede at det er de ikke og spurgte pigen, hvorfor at hun spurgte om det. Pigen forklarede, at det virkede sådan til superbruger-celebchatten i december 2006. Cecilie svarede derefter, at Mikkel allerede har en kæreste.

Drenge i kø
Da klokken var blevet 16.00 kom en dreng pludselig ind i rummet. Han fortalte at han havde "hørt" det hele i køen. Cecilie forklarede at tiden var gået og at drengene nu godt kunne komme ind i rummet.

Tak for i dag
Hun fortalte at hun var nødt til at tage afsked for hun skulle hjem til sin fars 51 års fødselsdag. Der var rigtig mange af pigerne som ønskede hendes far tillykke. Cecilie takkede og ønskede derefter alle en god weekend og fortalte at hun glædede sig til at ses igen på fredag, til en ny tøsekomsammen i Højhuset.

Ny PigeBG til salg

Den nye pigeværelse pyjamasparty BG kan købes for 39 kr. ved at sende sms med teksten: N KØB PJPARTY til 1231.

De 2 nye pyjamas koster 15 kr. pr. stk. og bestilles ved at sende sms med koderne: N KØB LYSPJ (lyserød) eller N KØB BLÅPJ (lyseblå) til 1231.

Tak til mr hojo for billeder af pyamasparty i Højhuset til denne artikel.



Opdatering af Viceværtens blog: Celebchat med Julie Bertelsen


I pigeværelset kan man læse Viceværtens blog, hvoraf det fremgår, at den annoncerede celebchat med Pernille Valentin er udsat og at Julie Bertelsen vil besøge Højhuset den 31. januar. Julie Bertelsen er aktuel med førstesinglen "Take Me Away", som man kan høre lidt af på hendes hjemmeside: www.julie.gl.

Julie deltog i popstars i 2002 og blev nummer 2. Efterfølgende har hun udgivet 2 albums, "Home" og "Julie" og er snart pladeaktuel igen med sit 3. album.

Smukke Julie Bertelsen besøger ncom 31.1


Skrevet af Pihe
21:16 12.1.2007


Du skal være logget ind for at kunne skrive her...

 llkasper
Har siddet på N ca 2500 timer ialt Og det er bare 2500 timer for meget! Har i overhoved ikke tænkt, at i ikke kan bruge N til en skid, i den virkelige verden. Tænk på, at hvis du måske havde brugt hver time, som du har brugt på n, til at læse, eller træne muskler. Så kunne du havet været super god til en ting. Enten at læse. Eller engelsk. Måske mange ting. Hvis jeg kunne ændre fortiden, ville jeg havde brugt mine 2500 timer til at læse mange bøger. på forskællige sprog. Mange sidder på Netstationen, for at få magt, timer og mange ting. prøv at hør!. At komme i lvl 21, er ikke et rigtigt mål. Du skal heller sætte et mål i det virkelige liv. f.x at tage sig sammen i skolen. Læse mange bøger. Lave ALLE lektierne. Få gode karatere, til at komme vidre i uddannelsen. Så du kunne få flere valgmuligheder, til forskællige job. Så man kunne få en god løn, blive rig. Og derefter, kunne man slappe af. nyde livet. se på det man har opnået. Det er at sætte et rigtigt mål!
 23:29 16.1.2007

 l Michael l
God skrevet (:
 10:20 16.1.2007

 Arne - tidligere ansat på NsExtra
Den er da godt nok rodet den her artikel...
 11:42 15.1.2007

 Pacroon
Jeg gemmer mig selv til Ceclie - du ringer bare, BABY! Nexus er bag roret!
 20:42 13.1.2007

 Pihe - tidligere ansat på NsExtra
PYH.... der stod Pyamas mange gange i den artikel. Jeg har rettet stavefejlen nu. Tak Rune
 22:20 12.1.2007

 Dj Kroko - tidligere ansat på NsExtra
Naaah sq lidt for langt ;p og hentyder bare til at der er stavefejl i overskriften
 21:56 12.1.2007

 SnuZZer
Ej, super artikel. Det var rigtig dejligt at der kom information om Cecilie med og... Ja, alt det vi drenge ikke kunne se.
 21:56 12.1.2007

 SnuZZer
*Tsk* Rune, jeg inviterer dig til "Mandling-råstyrke-husk-at-medbringe-computer"-party hos mig næste weekend!
 21:55 12.1.2007

 Dj Kroko - tidligere ansat på NsExtra
Pyamaparty
 21:28 12.1.2007

 Mattias - tidligere ansat på NsExtra
God artikel Pia - Læste den i ikke aktiverede - 5/5
 21:17 12.1.2007