Åbn artikel i ny fane
Gå til kommentarer

NørdNat 2006 på BoomTown i København

37 forventningsfulde unge mennesker ventede i den milde københavnske aften på at komme ind i BoomTowns lokaler. For at undgå kaos ved check-in, blev der kun lukket 5 personer ind af gangen, så vi kom til at vente længe - for superbrugerne var travlt optaget med at tage imod nørderne indenfor.

Superbrugerne der deltog var: ToraTora, Pacroon, Apocryphal, Einstein, theGimp, AngelBabe og Miss Sales. Vicki Berlin havde en mandlig og en kvindelig medhjælper i sit team. Derudover var der en del vagter og nogle BoomTown medarbejdere tilstede.


Pacroon og Ukendt var klædt i Nik og Jay look-alike outfik i dagens anledning. Foto: Pacroon

Startvanskeligheder
Der var naturligvis en del startvanskeligheder. På mange af pc'erne var der kun installeret en Opera browser, som giver nogle problemer i Netstationsvinduet. F.eks. virker flash ikke, så man kan ikke skifte tøj. Klokken var derfor omkring 00.30 før vi allesammen havde indtaget vores pladser i de magelige stole og var klar til at chatte og spille.

Varm velkomst

Vicki Berlin var klar med mikrofonen ved indgangen og spurgte de fremmødte hvem de var og hvor gamle de er. Hun var en livlig og underholdende vært, som forstod at gøre det sjovt at deltage.

Vicki gik rundt blandt bordene, filmede nørdernes skærm og interviewede folk. Det var utroligt sjovt at opleve, at når streamingen kom hen skærmen med Netstationsvinduet, så væltede det ind i min lejlighed med brugere, som gerne ville "på". Det var helt umuligt at lave andet end at lukke folk ind i lejligheden. Sådan kan man pludselig opleve, at blive celeb for en stund - det var ret overvældende.

Pihe - den eneste pige-nørd
Der var stor fokus på mig, som den eneste pige-nørd. Jeg var meget letgenkendelig på streamingen, i mit røde avis-look-alike tøj. Det var en stor fornøjelse at hilse på drenge-nørderne, som var meget hensynsfulde (dog ikke på toilettet - for det forvandlede sig hurtigt til et ægte herretoilet).

Det var fantastisk at møde de kendte chatvenner fra HH i levende live. Tak til jer alle som gjorde det sjovt at deltage.

Timerne fløj afsted og pludselig var det blevet lyst udenfor. Det var en mærkelig oplevelse at tiden kan gå så stærkt, at man slet ikke fornemmer at det er ved at være morgen.

Grafisk værksted
Mikkel tryllede med grafikken mens der blev afholdt en CS-turnering. Man kunne derfor vælge om man ville stå ved siden af grafikerne og se dem arbejde eller spille. HH-brugerne hjemme foran pc'en kunne følge med i udviklingen af grafikken til den nye robot, på live streaming.

Morten tog scenevant mikrofonen og forklarede hvad Mikkel demonstrerede på skærmen.
Mikkel tryller i det gratis program Blender. Foto: Mikkelbr

Den første som fik den nye robot, kaldet "Octo-bot" var brugeren Config. Han fik den fordi han fejlagtigt blev hængt ud som team-killer i den første Counter Strike turnering.

Config's Octo-bot. Foto: Gæst 678

Der var hele tiden noget igang indtil kl. 05.00 hvor Netstationens servere opdaterede som vanligt. Jeg benyttede ventetiden til at spørge nogle af superbrugerne om deres oplevelser indtil nu. Det lykkedes mig at få fat i Sandie og Lars.



Interview med Sandie / Angelbabe

Hvor mange var tilmeldt nørdenatten?
Der var tilmeldt 77 men at kun ca. halvdelen dukker op, synes jeg er ret underligt. De har jo betalt for at være med.

Hvor mange smidninger har Viceværten glædet HH-brugerne med?
Jeg har smidt 2 gange, hvor vi lukkede 2 offentlige rum - Panorama og Reaktor. Vi fyldte rummene op med ting og åbnede derefter for adgang til rummene.

Efter 1. HH-bingo runde, smed jeg tilfældige steder i HH.

Hvad synes du om NørdNat-arrangementet?
Det har været sjovt, men også hårdt arbejde. Jeg kan godt mærke at jeg har været oppe siden kl. 8 i går morges. Vi mødte kl. 10 og begyndte at stille op og gøre klar.

Tak for interviewet til Sandie


Interview med Lars / ToraTora

Hvornår startede du fredag med at stille op og gøre klar til arrangementet?
Jeg startede på ncom kl. 10.00 fredag formiddag. Der var stadig nogle ting vedr. lancering af nørd-serien, der skulle laves færdig, inden vi kunne komme afsted til BoomTown.

Vi samlede alle sponsorgaverne og pakkede dem ned i min bil og kørte tingene over til BoomTown af 2 omgange. Vi var færdige omkring kl. 16.00 og vendte tilbage kl. 22.00.

Hvordan synes du det er gået?
Jeg synes det har været rigtig sjovt - især live-streamingen har været fedt. Jeg håber det har givet de HH-brugere, som ikke fik plads, en fornemmelse af at have været med i arrangementet hjemme foran pc'en.

Tak for interviewet til Lars



Konkurrencer om sponsorpræmier
I løbet af natten blev der afholdt flere counter-strike turneringer. De blev alle vundet af Ukendt, som dog fik kamp til stregen. Der var høj stemning og stor koncentration blandt nørderne.

HH-bingo stor succes
Langt om længe blev det HH-bingo tid. Der var mange som ventede i HH-bingo rummet for at deltage sammen med os nørder. Det var også Vicki som stod for opråbningen af bingo-tal og hun jokede en del undervejs, både med tallene og med deltagerne.


Forventningen var høj i HH da der kom pop-up med at HH-bingo starter om 15 minutter. Foto: Childnews

Endelig kom HH-bingo i gang og der blev uddelt masser af præmier til de heldige vindere. Både irl præmier og HH-ting.

Høj stemning i HH's bingo rum. Foto: Childnews

Der var rigtig mange irl sponsorgaver. Ud over disse ting, var der masser af chips, kage, sodavand og andet guf til nørderne.

Gavebordet bugnede af fede ting. Foto: Mikkelbr

NsExtra havde også medbragt sponsorgaver til arrangementet. De bestod af 10 gavepakker med tastaturstøvsuger, musemåtte og guf. Da jeg var med til arrangementet blev jeg bedt om at præsentere vores sponsorgaver selv. Det var en ret pinlig oplevelse, da jeg ikke kunne åbne pakken, for at vise tingene frem. NsExtras sponsorpræmier blev tilfældigt kastet ud blandt nørderne, efter præsentationen af indholdet.

Det tog en hel time at få opdateret Netstationen. Klokken 06.00 fungerede Højhuset igen og 2. omgang af HH-bingo gik i gang. I denne runde var hovedpræmien en cykel til nørderne. Den blev vundet af Zippo.

Efter HH-bingo kunne vi få en NN3 trøje. Den var inspireret af en rød Royal-trøje som mange af nørderne bar. Mikkelbr havde stået model hos grafikerne, mens de havde tegnet den.

Snup trøje hos "Dommer" i HH-Bingo rummet. Foto: Childnews

Oprydning
Kl. 07.00 begyndte trætheden at vise sig på nørderne og superbrugerne. Efter en halv times spil og chat begyndte superbrugerne og værterne at rydde op. Det gav så meget uro, at de fleste begyndte at pakke sammen og opsøgte standen med de resterende sponsorgaver for at skaffe sig merchandise med hjem.

De unge mennesker slæbte masser af guf med sig hjem efter denne nat i superbrugernes og Vicki's og kameracrewets selskab. Stemningen var høj og alt tyder på, at det har været en success at deltage i NørdNat 2006 i København. Jeg har i hvert fald fået en rigtig god oplevelse ud af det.

Tak til superbrugerne og til alle HH-brugerne, både dem der deltog og dem som var med hjemme foran pc'en, for at være med til at gøre nørdnatten til en festlig begivenhed.

Tak til fotograferne. Det var ikke muligt at tage screenshots på BoomTowns pc'ere, så hvis du har et billede af live streamingen til NsExtra, må du meget gerne kontakte mig. Så vil jeg opdatere artiklen.

Til alle jer som venter spændt på at superbrugerne afholder NN3 i Jylland: GLÆD JER! det er virkelig en fed oplevelse.



Interview med Anders / Gæst 678
Jeg har spurgt en af nørderne om et interview om hans oplevelser i nat.

Hvad synes du om NN3 arrangementet?
Det var vildt fedt, dog synes jeg det var mærkeligt at, der blev sagt "så er der 2 mod 2 turnering" men vi fik aldrig afklaring på hvem der vandt - men ellers synes jeg det var fedt, især fordi jeg fik så mange ting med hjem.

Hvad synes du om sponsorpræmierne?
Der var mange fede præmier, især den der solbrille med Mp3 det lød som en fed ting, men jeg vandt den desværre ikke. Jeg spurgte Lars hvor Zapp isene var og han sagde at de aldrig kom. Jeg blev lidt skuffet, for jeg elsker is - især Zapp.

Var der noget du specielt vil fremhæve fra NN3 arrangementet?
Ja at det var super hyggeligt og jeg synes bestemt man skal prøve at deltage, hvis man har fået lov og har en billet, for det var også mega sjovt, at snakke med nogen med kun kendte fra en Virtuel Chat.

Er der noget du vil råde superbrugerne til at ændre på til næste NN3 arrangement?
De skal nok have styr på HH-bingo til en anden gang. Der var ikke gjort trøjer klar til dem der havde bingo, hvilket jeg synes var lidt ærgerligt men ellers gik resten jo fint.

Tak for interviewet
Så lidt.



Video fra NørdNat 2006 i København

Velkomst og HH-bingo.

Anders / Gæst 678 har gjort mig opmærksom på, at man kan købe NN3 t-shirts i ncoms onlinebutik XAVE. Du kan stadig nå at købe en, også selv om du ikke deltog. Klik her for at gå ind på bestillingssiden.

Skrevet af Pihe
13:56 27.5.2006


Du skal være logget ind for at kunne skrive her...

 Deww - tidligere ansat på NsExtra
 23:47 18.8.2006

 YRA
det var kanon fedt
 11:41 30.5.2006

 NööWaay
Jeg kan ikke vente til det kommer til Jylland
 17:08 29.5.2006

 Pihe - tidligere ansat på NsExtra
Til RazorWing1: Jo - alle betalte 300 kr. for adgangsbilletten til NN3. Det er ret underligt, at der var så mange der ikke dukkede op
 14:02 29.5.2006

 MikL ... (!)
Ja, og RunÅÅÅ er også sur på mig , Det går skide godt,!
 13:25 29.5.2006

 RazorWing1
Nice !!! 5/5 . Men kostede det ikke 300KR ?!
 13:23 29.5.2006

 RunÆ - tidligere ansat på NsExtra
jeg er os sur på dig fordi du ikke sagde mit anvn i cam
 13:17 29.5.2006

 MikL ... (!)
Det var sjovt nok, men nu er Nicklas sur på mig fordi jeg ik sagde at han styre i cam !
 13:03 29.5.2006

 Martin! - tidligere ansat på NsExtra
Det var seriøst den bedste nat, i mit liv
 22:18 28.5.2006

 sidt
Rigtig od artikkel! Jeg er glad fr jeg kan gå her ind og læser om det da jeg ikke sel havde mulighed for at komme med. Men så er det altid godt at mine nysgerigheder kan fyldes med vden herfra
 22:08 28.5.2006

 Mr Williams
Jeg synes lidt det er led at fylde en plads op, og lade vær med at komme. Der sidder masser andre der kunne tage de 30-40 pladser der var tilbage
 19:38 28.5.2006

 NööWaay
- men NN3 var rigtig hyggeligt,men vil du gerne ha være på boomtown :/
 17:05 28.5.2006

 NööWaay
der skulle lige være flere billeder, men jeg håber også at det kommer i århus, så VIL jeg bare med !!
 17:04 28.5.2006

 SpOuND
God artikel!
 13:18 28.5.2006

 RunÆ - tidligere ansat på NsExtra
Nice Mike
 12:31 28.5.2006

 CaptainGerrard - tidligere ansat på NsExtra
Overvejer også om jeg vil med til Jylland Kunne være sjovt.
 10:59 28.5.2006

 Kingpack - tidligere ansat på NsExtra
haha en team killer
 22:29 27.5.2006

 flemming let
Det jeg bare aldrig glemmer "Der er Binge lige om lidt"
 21:04 27.5.2006

 Pihe - tidligere ansat på NsExtra
Tak til Pacroon for billedet. Det billede manglede helt sikkert! - og jeg har opdateret artiklen nu, også med billedet af Octo-bot'n. Tak for alle bidragene til artiklen.
 20:51 27.5.2006

 flemming let
Jeg tygger drov
 20:12 27.5.2006

 hvasåder
God artikel Pihe gir den et Stort 5 tal eller som nsekstra Meget God!
 20:07 27.5.2006

 lovboy
pluse hvornår er deT?
 19:58 27.5.2006

 Metroid Prime
Jeg kunne ikke se live streamingen.. så hele NN3 var ødelagt for mig
 19:34 27.5.2006

 pluse
Skal helt klart med når det kommer til jyland !!!
 19:18 27.5.2006

 lovboy
nej RunÆ de lignede dem bare meget heh.... selvom jeg ikke kom med var det stadig sjovt og se og være med til der hjemme fra hah noget af sjoveste ( taler nok på manges vejne) var da villivarn og en anden stod til sidst foran camet og gjorde alt muligt xD ;D fun fun. 5/5 Super
 19:10 27.5.2006

 RunÆ - tidligere ansat på NsExtra
Er der seriøst en fra Nik og Jay?
 18:38 27.5.2006

 Pacroon
Det betyder meget at I finder arrangementet godt. Men HVORFOR er der ingen der nævner: http://crooncore.dk/pub/pacroon_fra_nikogjay_med_jay0.jpg
 18:32 27.5.2006

 the dragon
4/5.. Syntes der mangler et billede af Roboten som man kunne vinde ellers super fed artikel
 18:15 27.5.2006

 poppe
God artikel, men ikke en af dine bedste pihe, 4/5
 16:51 27.5.2006

 Pihe - tidligere ansat på NsExtra
Til Windman: Jeg sad ved siden af da det skete og han fik den robot på grund af det - om han så har lavet team-kill senere kan jeg ikke svare på, da jeg jo ikke var med til CS...
 15:37 27.5.2006

 flemming let
Jeg var med det var mega fedt
 15:34 27.5.2006

 Empereur
og det kommer vel til at hedde Nørd Nat#4 når det kommer her, altså NN4...
 15:31 27.5.2006

 WindMan
Hængt ud som TeamKiller? Jeg så han dræbte nogle mates op til flere gange, så hold op med at fylde artiklen med løgn! Ellers god Artikel Pia Tak for en hyggelig aften
 15:30 27.5.2006

 Nicklas! - tidligere ansat på NsExtra
Han var god ham der der vandt - Super artikel.
 14:52 27.5.2006

 0610
HEHE BLIVER SJOVT PÅ JYLLAND ;D 5/5
 14:41 27.5.2006

 Ukendt
Pihe, I Jylland, det er jo ikke en ø, ergo ikke nej, Og tak for en hyggeligt event, selv om det var ærveligt at det var den samme der vandt alt CS ting :< ehm 0 hehe, Rockstars baby det ren love
 14:39 27.5.2006

 MichaeL
på jylland lyder også bedre. mega god artikel 5/5
 14:39 27.5.2006

 Trøffles
Da jylland ikke er en ø hedder det i jylland:-)! Super artikel Pia! mindre kan ikke gøre det 5/5
 14:36 27.5.2006

 Damern
Det hedder i Jylland og PÅ Sjælland
 14:35 27.5.2006

 Lull3
I Jylland d:
 14:30 27.5.2006

 1988Dreng1988
 14:27 27.5.2006

 Pihe - tidligere ansat på NsExtra
Hedder det på eller i Jylland? Mr Williams påstod hårdnakket at det hedder "i Jylland" men det kan jeg bare ikke holde ud af se på...
 14:17 27.5.2006

 mippe
Skal klart med i jylland
 14:09 27.5.2006

 1988Dreng1988
Tror sku jeg vil med, når det holdes i festlige Jylland
 14:08 27.5.2006

 Nisu1000
Mega god
 14:06 27.5.2006

 PaxZtaR
Super Artikel
 14:05 27.5.2006

 RunÆ - tidligere ansat på NsExtra
Skal med i Århus (Eller chancen er meget stor xD)
 14:03 27.5.2006

 Agent 13
Nice
 13:59 27.5.2006